Hovedbillede
Billede
Danmark skal have en national naturvidenskabsstrategi med henblik på at styrke den naturvidenskabelige almendannelse og øge interessen for naturvidenskab blandt børn og unge
Titel

Vær med til at forme den nationale naturvidenskabsstrategi

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Danmark skal have en national naturvidenskabsstrategi, og på hjemmesiden her kan man give indspil til strategien. Naturvidenskabsstrategien skal styrke den naturvidenskabelige almendannelse og øge interessen for naturvidenskab blandt børn og unge.

ATV deltager i en strategigruppe, som er gået i gang med at udarbejde den nationale naturvidenskabsstrategi, som skal være med til at sikre, at Danmark også i fremtiden har de nødvendige kompetencer inden for de tekniske, digitale og naturvidenskabelige områder.

Astra, som er det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed i Danmark, står i spidsen for strategigruppens arbejde. Arbejdsgruppen skal blandt andet se på, hvordan det kan sikres, at flere unge vælger en uddannelse inden for det naturvidenskabelige område.

Formand for ATV’s temagruppe om emnet, kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen, Siemens, og medlem af temagruppen, forskningschef Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden, deltager i formandskabet for strategigruppen. Strategigruppen har ansvar for at udarbejde oplægget til en national naturvidenskabsstrategi.

På Astras hjemmeside og på Twitter under hashtagget #stemstrategi kan man følge strategigruppens arbejde og bidrage med input til, hvad man ser som de væsentligste udfordringer i forhold til at styrke den naturvidenskabelige almendannelse og få flere unge til at vælge de teknologiske og naturvidenskabelige uddannelser og erhverv.

Yderligere oplysninger
Formand for ATV’s temagruppe John Finnich Pedersen, E: john.f.pedersen@siemens.com