Hovedbillede
Billede
Studerende ved bord
Titel

En IT-uddannelse til enhver faglig interesse

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

IT-uddannelserne spreder sig efterhånden til mange forskellige videnskabelige områder. Og det giver god mening, da arbejdsmarkedet former sig og tilpasser sig til en digitaliseret verden og samfund. ATV's Digitale Vismænd har med Ole Lehrmann Madsen i spidsen defineret, hvad IT-faglighed egentlig dækker over idag. Vismandsrådet har defineret IT-faglighed i forhold til forskellige fagområder og barsler med at varedeklarere uddannelserne for at skabe bedre overblik. Læs med her og få overblik over de danske IT-uddannelser og deres faglige opbygning.

ATV har de seneste år arbejdet på at lave en varedeklaration til de danske IT-uddannelser, med henblik på at give et overskueligt og forståeligt overblik over IT-uddannelserne, og hvilke fagligheder der indgår i dem. For at kunne klassificerer IT-uddannelserne har ATV og det Digitale Vismandsråd udarbejdet 4 IT-fagligheder der hver især dækker et område inden for IT-lære. De fire fagligheder er "Software og data", "Hardware og kommunikationsteknologi", "Menneske og samfund" og "Organisation og forretning". Du kan læse en uddybende forklaring af faglighederne og projektet generelt her.

De 4 fagligheder

Billede
fagligheder

 

"Software og data" omhandler selve udviklingen af it-systemerne og den tekniske faglighed, teorier og metoder, der ligger bagved.
"Hardware og kommunikationsteknologi" omhandler de fysiske enheder som computere, tablets, mobiltelefoner, tastaturer, skærme, grafikkort, lagerenheder samt kommunikationsenheder som netværk og internet-of-things. 
"Menneske og samfund" omhandler interaktionen mellem mennesker og it samt hvordan den øgede brug af IT og digitalisering ændrer vores samfund og skaber muligheder og begrænsninger. 
"Organisations og forretning" omhandler, hvordan den digitale infrastruktur forandrer mulighederne for entreprenørskab, forretningsmodeller og organisering af virksomheder.

I tabellen nedenfor kan du få et overblik over de varedeklarerede IT-uddannelser samt deres IT-faglige opbygning.

Embed kode

 

I grafen nedenfor kan du se en top-5 over uddannelser med højest andel inden for hver IT-faglighed:

Embed kode