Titel

Internationale key notes sætter dagsordenen på Teknologidag 2016

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Når ATV’s årlige Teknologidag til november løber af stablen for anden gang, bliver det igen i år med internationale hovedtalere. Der arbejdes netop nu på højtryk med at få programmet endeligt på plads, men flere talere er allerede bekræftet:

Billede
Topchef for Atos og forhenværende fransk økonomi-, finans-og industriminister Thierry Breton er blandt hovedtaleren ved ATV's Teknologidag 2016
Topchef for Atos og forhenværende fransk økonomi-, finans- og industriaminister Thierry Breton er blandt hovedtalerne ved ATV's Teknologidag 2016

CEO for Atos, Thierry Breton, vil som første key note speaker sætte dagsordenen for dagens tema, ”Big Data – Smarter Products, Better Societies”. Thierry Breton er øverste chef for Atos’ 100.000 ansatte på verdensplan, og han har også haft ledende poster i andre store IT-virksomheder. Han er forhenværende professor ved Harvard Business School og forhenværende fransk minister for økonomi, finans og industri.

Senere på dagen vil Yves Caseau, Head of Digital Agency i forsikringskoncernen AXA Group, holde oplæg om Big Data og IoT Architecture.

Fleksibel konferencestruktur

Teknologidagen afholdes i år i samarbejde med DTU og den europæiske organisation af tekniske akademier Euro-CASE. Konferencen bliver en heldagskonference, men er opbygget med henholdsvis en Morning Session, en Midday Session og en Afternoon Session. På den måde har man mulighed for at være med på konferencen, selv om man ikke kan være med hele dagen – det fulde udbytte får man naturligvis ved at være med fra start til slut.

Konferencens Midday Session bliver tre temaopdelte spor, hvor man får mulighed for at komme mere i dybden inden for digitaliseringstemaet. Arbejdstitlerne for sporene er Industrial Internet of Things (spor 1), Smarter Societies (spor 2) og Changing Health Care (spor 3).

ATV forventer at kunne offentliggøre yderligere talere og det samlede konferenceprogram inden for kort tid.

Teknologidagen afholdes mandag den 14. november 2016 på DTU i Kgs. Lyngby.

Konferencen arrangeres af ATV, DTU og Euro-CASE.

Der opkræves et deltagergebyr for konferencen på 1.275 kr. + moms (170 euro + moms).
Reduceret pris for medlemmer og medarbejdere i de arrangerende organisationer: 975 kr. + moms (130 euro + moms).
Reduceret pris for ph.d.-studerende og PostDoc: 975 kr. + moms (130 euro + moms).