Hovedbillede
Billede
Portrætfoto af Ole Lehrmann Madsen
Undertekst til billede/video

Formanden for ATV's Digitale Vismandsråd, Ole Lehrmann Madsen, vurderer i et radiointerview, at teknologiskepsis kommer i bølger. Men der er ingen grund til at være bekymret over de nye digitale teknologier, siger han.

Titel

Digitale vismænd advarer mod dataforskrækkelse

Octo Slug
Andre skriver
Dato

Danmarks digitale fremtid er et af tidens vigtigste spørgsmål, og med Regeringens digitale topmøde i marts kom digitaliseringen også højt på den politiske dagsorden.

ATV’s digitale vismænd deltog i topmødet og var aktive i mediedebatten i den forbindelse. Fire af vismændene advarer i en kronik i Berlingske mod dataforskrækkelse: Skræmmehistorier fra Kina og USA kan underminere de store muligheder, vi har i Europa og især i Danmark for at anvende anonymiserede data til at løse for eksempel sundheds- og klimaproblemer.

IT-skandaler må ikke stå i vejen for de store muligheder, digitaliseringen giver borgere, virksomheder og myndigheder, argumenterer de.

Skepsis over for nye teknologier kommer i bølger

Formanden for ATV’s vismandsråd, direktør Ole Lehrmann Madsen, blev efterfølgende interviewet i videnskabsmagasinet ”Så vidt vi ved” på Danmarks Radios P1. Her argumenterede han for, at meget af den skepsis, som kan opleves i forbindelse med kunstig intelligens, er overdrevet. Især fordi vi i Danmark har en tradition for databeskyttelse.

Ole Lehrmann Madsen nævnte, at der altid har været bølger af skepsis over for nye teknologier. Og nu ser vi altså en sådan bølge.

Vismændene ser også gerne, at det politiske system indrettes på de nye, digitale tider. I et debatindlæg på Altinget.dk foreslår ATV’s digitale vismænd at oprette et nyt ministerium, så Danmark får en digitaliseringsminister. Det har man gjort i Sverige, og Danmark bør gå samme vej for at sikre digitaliseringen højeste prioritet.

Danmark investerer for lidt i uddannelse og forskning inden for det digitale område. Der er brug for et løft, og her vil en digitaliseringsminister være et stort skridt fremad.