Octo Slug
Konference
Octo Event Date
28Nov2016
Titel

Engineer the future og ATV konference om skole-virksomhedssamarbejde

Intro

Ingeniører, teknisk uddannede og naturvidenskabelige kandidater løser problemer – problemet er, at vi mangler dem. Danmark mangler tekniske uddannede, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Danske virksomheder kan være med til at afhjælpe denne mangel.

Det starter i skolen – og virksomheder og engineering er en del af løsningen

Engineer the future og ATV inviterer til Partner- og interessentkonference om skole-virksomhedssamarbejde i grundskolen

Vi kan motivere flere unge til at interessere sig for teknologi og naturvidenskab ved tidligt i skoleforløbet at lade dem komme tæt på ingeniørene i arbejde og ved at introducere dem for ingeniørens arbejdsmetode, engineering. En engelsk undersøgelse viser, at tre gange flere unge overvejer en ingeniør- og teknologiuddannelse efter at have stiftet bekendtskab med, hvad det vil sige at være ingeniør gennem et skole-virksomhedssamarbejde.

Ved konferencen bliver Engineer the futures partnere og andre interessenter klædt endnu bedre på til at hjælpe interessen for naturvidenskab og teknik på vej allerede i grundskolen. Gennem oplæg og workshops får I konkrete redskaber til at understøtte, at skolerne arbejder med engineering i undervisningen gennem skole-virksomhedssamarbejder.

Nikolaj Sonne, der er kendt fra So Ein ding på Danmarks Radio og en af Danmarks førende it-eksperter, indleder konferencen, tager os i helikopterperspektiv og sætter os ind i, hvad det er for en teknologisk verden, vi skal geares til, skabe og tage ansvar for.

Målgruppen for konferencen er virksomhedsledere, ledere indenfor R&D, kommunikation og HR samt medarbejdere med ansvar for skole-virksomhedssamarbejde. I får helt konkrete redskaber med hjem, som kan anvendes allerede dagen efter.

Beslutningstagere, samarbejdspartnere indenfor skole-virksomhedssamarbejde samt andre interesserede er meget velkomne til at deltage og blive inspireret.

 

Tidspunkt
28. november 2016 kl. 13-17
Sted
Siemens, Borupvang 9, 2750 Ballerup
Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent