Octo Slug
Konference
Octo Event Date
15Jan2015
Titel

Cybersikkerhed - hvordan ruster vi os i Danmark?

Intro

ATV, Innovationsnetværket for Finans IT og DTU inviterer til konference om cybersikkerhed i Danmark, og hvordan vi imødegår de trusler og udnytter de muligheder, som Danmark og danske virksomheder står over for i en global og digitaliseret verden.

Cybersikkerhed er en stor udfordring for den digitale udvikling af Danmark. Cyber-sikkerheden skal være høj, så vi ikke går glip af de muligheder, som digitaliseringen kan give. De kriminelle bliver mere og mere professionelle, og derfor er der brug for, at Danmark som nation forbedrer kompetencer, hastighed og reaktionsevner i forhold til cybertrusler mod samfundet som helhed, virksomheder og borgere.

Vi debatterer, hvordan Danmark kan sikre sig mod den globale udfordring fra cyberangreb. Hvordan skaber vi den bedste forskning og uddannelse? Hvordan skaber vi de bedste rammer og samarbejde? Hvilke teknologier kan sikre Danmark og være med til at skabe vækst og arbejdspladser?