ATV's Digitale Vismandsråd: Regeringens nationale strategi for kunstig intelligens er et godt første skridt

 Strategien rummer et mål om, at Danmark skal gå forrest med en ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Strategien har flere indsatsområder som et ansvarligt grundlag for kunstig intelligens, flere og bedre data, stærke kompetencer, ny viden og øgede investeringer i kunstig intelligens.

Det er positivt, at Danmark vælger at have en strategi for kunstig intelligens, som kan bygge på ansvarlighed, danske værdier og vores styrker. Det er vigtigt, at vi aktivt forholder os til de etiske aspekter. Pt. er der dog en tendens til, at etiske diskussioner fører til, at udvikling ligger stille. Det skulle gerne foregå i tæt parløb. Vha. kunstig intelligens er der en masse umiddelbare positive ting vi kan gøre som f.eks. bedre diagnosticering, der er også negative ting som detaljeret overvågning/styring af det enkelte menneske de fleste danskere (og vismandsrådet) tager afstand for, og så er der alt det i gråzonen.

Der er ingen klar formel på,  hvorledes man skal opdele i godt, skidt og gråzonen - og den etiske debat er derfor noget vi skal have nu og i al fremtid. Her skal vi specielt diskutere alt det, der er i gråzonen. Der er ingen grund til at spilde debatten på det, vi alle er enige om, vi ikke skal gøre. Men mens denne diskussion om gråzonen kører - nu og i al fremtid - skal vi naturligvis gøre alt det, der er åben positiv, som f.eks. at hjælpe lægen, der på informationer om en patient skal stille den rette diagnose.

Det er en stor fordel, at regeringen ser forskningens rolle som vigtig. Industrien efterspørger forskning inden for digitale teknologier, herunder kunstig intelligens. Kompetencer er også efterspurgt. Kernekompetencerne, der kan bidrage til at udvikle kunstig intelligens.

Ekspertmangel inden for kunstig intelligens

Kunstig intelligens er baseret på algoritmer, der fodres med data. Det er lektorer og professorer inden for datalogi og software, som har forskningsbaseret viden herom. De underviser studerende, de forsker, og dem som kan undervise undervisere. Af dem er der pt. ca. 235 på universiteterne, og en lille del af dem er forskere inden for kunstig intelligens.  Til topmødet var der folk fra erhvervslivet som var utilfredse med hvor svært det var få kontakt til folk fra der viste noget om algoritmer/kunstig intelligens. Der er ca. 20.000 virksomheder i Danmark og som sagt ganske få eksperter. Og disse eksperter skal samtidig hjælpe til med at løfte undervisning. Ikke bare for universitetsstuderende – men til en hel befolkning der mangler efteruddannelse for at kunne agere i den fremtidig verden.

Der mangler fokus på, hvordan flere får viden og kompetencer til at skabe ny udvikling med kunstig intelligens, da miljøerne på universiteterne er trængte, og industrien efterspørger kompetencer. Der er brug for en mangedobling af de danske lektorer og professorer inden for datalogi og software.

Regeringen skal have ros for at have som mål at tiltrække, udvikle og fastholde forskertalenter inden kunstig intelligens i Danmark. Det er meget vigtigt for at bibeholde vores styrkeposition.

AI og digitale forretningsmodeller

Regeringens strategi beskæftiger sig også med, at danske virksomheder skal opnå vækst ved at udvikle og anvende kunstig intelligens. Konkret bliver der nævnt, at virksomheder skal være bedre til at udnytte data, have medarbejder med digitale kompetencer og være blandt de bedste til at skabe nye digitale forretningsmodeller. Det kræver flere ting:

• At teknologiledere – ledere der tager beslutninger om brug af teknologi – kan se potentialet og strategisk tage et valg om brug af kunstig intelligens, og hvordan. I ATV’s egen medlemsundersøge, Vidensbarometer 2019, peger flertallet på, at den største barriere for at bruge løsninger med kunstig intelligens, er mangel på ressourcer, og at organisationen ikke har en klar strategi for kunstig intelligens. Kun 10 procent svarer, at deres organisation lader AI indgå i organisationens processer på et avanceret niveau. ATV har igangsat tre initiativer, hvor man kan blive en del af tre individuelle læringsrejser med fokus på kunstig intelligens, hæve sit niveau af viden og få en solid værktøjskasse. Regeringen nævner AI-initiativerne i strategien som et eksempel på, hvor man kan få viden og netværk i sin omstillingsrejse.
   
• At virksomhederne bliver bedre til at opsamle og bruge data, som kan være svært. Danske virksomheder er på forskellige modenhedsgrader i dag med hensyn til brug af data. ATV har et temamøde i støbeskeen, som netop sætter fokus på, hvordan produktionsvirksomheder kan aktivere sin organisation til at skabe værdi med data.
   
• At der etableres nogle nationale datalaboratorier, hvor der kan udtrækkes nogle typer af rigtige data. Data som omhyggeligt og sikkert anonymiseres, og hvor gennemsigtighed i processerne sikres, så forskere og virksomheder kan eksperimentere med nye og innovative løsninger på en sikker og etisk forsvarlig måde, før metoderne tages i anvendelse på rigtige personhenførbare data. GDPR, der gælder for persondata – det vil sige data, der ikke er anonymiseret – skal naturligvis overholdes. ATV afholder i nærmeste fremtid et temamøde om brug af data i forskellige sektorer.
   
• At der bliver flere forskere til at forske, udvikle og undervise.

ATV og ATV’s Digitale vismænd vil gerne bidrage med viden om, hvordan vi sikrer den bedste implementering af vores nationale strategi for kunstig intelligens.