Titel

Opvarmning til folkemødet: Er digitalisering helten eller skurken i den grønne omstilling?

Dato
Hovedbillede
Billede
Folkemøde 2019
Intro

Samspillet mellem digitalisering og den grønne omstilling er vigtigere end nogensinde før: potentialet i digitale teknologier kan hjælpe Danmark, og resten af verden, igennem den grønne omstilling uden behovet for at ofre arbejdspladser – men kun hvis potentialet bliver bragt solidt i spil.

Der er i disse dage megen diskussion om, hvordan den grønne omstilling skal gennemføres: Skal der indføres flyafgifter? Skal vi omlægge landbruget til udelukkende at være plantebaseret? Bør vi satse på teknologiske løsninger og grønne investeringer? Især det sidste spørgsmål er vigtigt, da de teknologier, der er brug for, kan blive bragt endnu mere i spil. Samtidig former morgendagens teknologier sig også hele tiden, så det er vigtigt, at virksomheder og forskere følger med og holder sig opdateret og digital omstillingsparat. . Tal fra Energistyrelsen viser, at potentialet for CO2-lagring i Danmark vil kunne overgå CO2-udledningen mere end 400 gange. Samtidig anslår GeSI, at digitalisering anvendt i værdiskabende sammenhæng kan spare 10 ton CO2 for hvert ton udledt.

Internettet – en hårfin balance

I takt med at flere og flere mennesker kommer på internettet, er der brug for teknologier, der kan håndtere både de stigende mængder data, men også energiforbruget forbundet hermed. Det anslås, at 75% af verdens befolkning vil være online i 2030, hvilket betyder større krav til servere og dermed betydeligt højere energiforbrug. Ydermere sendes der i dag, hver eneste dag, datamængder svarende til AL information før år 2000. De sidste års trend med kryptovaluta har også vist sin vrangside i form af et energiforbrug, der er større end Argentinas 45 millioner indbyggere tilsammen. Hvis ikke der udvikles effektive energiteknologier, vil internettets energiforbrug stige eksponentielt fra år 2025. Men der er håb: Såfremt internettet kan spare mere energi end det bruger, vil det kompensere sin egen CO2-udledning ca. 10x i 2030. Derudover kan digitaliseringen, i kombination med selvkørende biler spare op til 60% af energiforbruget i transportsektoren. Alt efter hvordan vi tackler internettet, kan det enten blive et energislugende monster, eller det, der skal til for at nå de nødvendige reduktioner, der sikrer planetens fremtid.

De danske it-virksomheder sprænger baseline for den grønne omstilling

Foruden teknologiens potentiale er et andet spørgsmål, hvordan de danske IT-virksomheder, og de virksomheder, der er dybt afhængige af IT-løsninger, klarer sig i den grønne omstilling? ATV har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kortlagt både energiforbrug og emissioner for hhv. IT-virksomheder og IT-afhængige virksomheder i Danmark. Og resultaterne er positive: Siden 1990 har begge typer virksomheder formået at reducere deres energiforbrug med ca. 28%. Særligt er brugen af olieprodukter faldet for IT-virksomhederne samtidig med, at mere bæredygtige energiformer så småt begynder at gøre deres indtog. Dette gælder også de IT-afhængige virksomheder men i mindre grad.

Kigger man på virksomhedernes emissioner af CO2, kulilte og metangas, tegnes der også et positivt billede. Her er alle typer af udledning faldet for virksomhederne. Igen er det de ”rene” IT-virksomheder, der står for de største reduktioner: Deres CO2-udledninger er siden 1990 faldet med ca. 38%. For de IT-afh. Er CO2-udledningen faldet med 23% procent. Disse reduktioner sker samtidig med, at begge typer af virksomheder formår at øge deres indtjening, hvilket signalerer, at grøn omstilling og vækst er forenelig blandt de virksomheder, der bruger og skaber IT. Den positive tendens vidner dog også om forskellene mellem de virksomheder, der producerer IT, og dem der er afhængige af dem: IT-virksomhederne klarer sig bedre på alle parametre sammenlignet med de IT-afhængige. Dette kan være grundet den viden, og de værktøjer, som IT-virksomhederne er i besiddelse af, i højere grad bliver udnyttet.

Den brændende (digitale) platform

Potentialet for IT og digitalisering er i høj grad til stede, især i Danmark. Tal fra GeSI fastslår yderligere, at allerede kendte teknologier, indenfor el, logistik og biler, kan reducere den globale CO2-udledning med 8,5%, hvis vi udnytter og udvikler dem rigtigt. Men hvordan skal det så gøres? Og hvilke instrumenter skal fungere? Dette vil ATV, sammen med en række erhvervs-, innovations- og universitetsfolk med fingrene på pulsen, debattere på Folkemødet d. 17. juni kl. 13, hvor du bl.a. kan møde følgende debattører:

  • Bent Dalager, partner, New tech, KPMG, digital vismand i ATV
  • Tina Pauck Schou, Sales Director, Siemens
  • Ole Sinkjær, vicedirektør, chef for Innobooster Plus, Innovationsfonden
  • Charlotte Melchiorsen, Teamleder, Cleantech, Invest in Denmark
  • Stephen Alstrup, professor, DIKU, founder og CEO, SupWiz
  • Lia Leffland, Akademidirektør, ATV (ordstyrer)

Du kan se mere om debatten på vores hjemmeside her.

Kontakt-overskrift
Kontaktperson
Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent

Relaterede nyheder og artikler